





Shirt: Zara // Jacket: Ganni // Jeans: Uniqlo // Shoes: Zara // Sunnies: Ray Ban
Nøj, hvor er jeg glad for mine nye sko fra Zara, de er SÅ behagelige at gå i fordi de har en overskuelig højde, og fordi der er et absolut minimum af stropper og snørrer, som kan stramme de forkerte steder. Jeg synes de pifter et par jeans op på den helt rigtige måde, og jeg fik mange elevatorblikke (jeg bilder mig selv ind, at de var beundrende), da jeg løb erinder inde på Oxford Street.
Resten af dagen står på opgave. Nu kryber jeg til korset og indrømmer, at den her opgave hænger mig så langt ud af halsen, at jeg nok har trøstespist, tudet og råbt så meget, at min kvote er opbrugt for resten af 2013. Har ondt af Pete, som hele tiden skal komme hjem til kæreste i fosterstilling. Normalt er jeg stille og rolig omkring uni-opgaver, men fordi vi skal lave en dokumentarfilm er jeg bare så meget ude på dybt vand at jeg slet ikke har nogen anelse om, hvordan jeg skal svømme mig i mål. Jeg føler at forventningerne er så tårnhøje (vi er ude i, at mine klassekammerater er taget til krigszoner, for at lave deres film), at mine evner slet ikke kan følge med. Jeg har ingen aspirationer om at lave dokumentarfilm, og føler lidt, at den her opgave er blevet sneget ind af bagdøren, mens jeg kiggede væk, og pludselig er det nærmest hovedopgaven på hele masteren. Det var jo ikke dét, jeg ville lave på min master. Egentlig har jeg det helt okay med at få en dårlig karakter, men jeg er panisk angst for at dumpe. Tænk lige på alle de penge jeg skal betale tilbage til den danske stat, hvis jeg dumper min master?! Det er usandsynligt, men virkelig skræmmende.
Nå, det er vist nok brok for i dag, kunne bare ikke overskue at skrive en kæk tekst til de her billeder, når det ville være løgn. Håber I får en dejlig dag med sol og søde mennesker, så vil jeg glæde mig til at aflevere.
// So happy about my new shoes from Zara, they are SO comfortable to walk in because they have a good height and because there is an absolute minimum of straps and laces, which can tighten in the wrong places.
The rest of the day I’m spending on my assignment. I have to admit that this task is really getting to me, and I’ve probably been comfort eating, whining and crying enough for the rest of 2013. Feel sorry for Pete, who constantly comes home to a girlfriend in the fetal position. Usually I am completely calm around uni assignments, but because we need to make a documentary I’m just so out of my comfort zone. I feel that the expectations are so high (some of my classmates have gone to war zones, to make their film) that my skills can not even keep up. I have no aspirations to make documentaries, and feel a little bit like this task has been smuggled in through the back door while I was looking away, and suddenly it is almost the main task of the master. It was not what I wanted to do on my master. Actually I’m quite okay with getting a bad grade, but I am panicking about the prospects of failing. Think about all of the money I have to pay back to the Danish state, if I fail my master?! It is unlikely, but really scary.
Well, that’s enough complaining for today, just could not cope with writing a perky text to these pictures when it would be a lie. Hope you have a wonderful day with sun and nice people, and I will look forward to turning in this film.





