Man (er verdens kedeligste ven)

DSC01944
I sidste uge brugte jeg rigtig meget tid på en helt særlig person. Én, der simpelthen er så kedelig, som kun lever efter reglerne og opfører sig ordentligt. I sidste uge brugte jeg nemlig en del tid med ‘man’.

I kender ‘man’.

‘Man’ skejer ikke ud. ‘Man’ spiser ikke kage til morgenmad, pizza til frokost og så kage igen til aftensmad. ‘Man’ husker at gøre rent hver eneste uge. ‘Man’ klatter ikke sine penge væk. ‘Man’ fortæller sine venner, når de er for meget.

‘Man’ er verdens kedeligste ven.

Det startede egentlig med det her indlæg, der handlede om aldrig at tage sit yndlingstøj på. For ‘man’ skal ikke være alt for farverig på arbejde. Men hvorfor ikke det?

Senere havde jeg en snak med en rigtig god veninde som sagde, at hun syntes det var lidt ærgerligt, at når man nu blev gift, så kunne ‘man’ ikke længere tillade sig at give den helt lige så meget gas i byen. For det gør ‘man’ ikke. Men hvorfor ikke det?

Og endnu senere gik jeg og tænkte på noget, som en veninde engang havde sagt til mig omkring min opførsel. Hun ville vist gerne have, at jeg skruede lidt ned for mig selv. Og ‘man’ skal jo sige til sine venner, når de skejer lidt for meget ud. Men hvorfor egentlig det?

‘Man’ fyldte altså rigtig meget i sidste uge, og da jeg først havde fået øje på ham, dukkede han op i alle mulige sammenhænge.

Først gik jeg og ulmede og var irriteret på ‘man’, men jo mere han fyldte desto mere rasende blev jeg.

For ‘man’ er den værste jeg kender.

‘Man’ får mine venner til at lægge unødvendigt bånd på sig selv. ‘Man’ giver også mine venner den idé, at de må lægge bånd på mig. Fordi ‘man’ findes, tror andre at det er okay at diskutere og stille spørgsmålstegn ved mit liv og min livsstil, og så giver ‘man’ mig dårlig samvittighed.

‘Man’ synes helt sikkert også, at det her indlæg er selvcentreret, ensidigt og generelt for meget. Men det må ‘man’ rigtig gerne synes, for det forventer jeg af ham, og ærlig talt, så gider jeg ikke at tage mig af ham mere, det er nemlig langt sjovere bare at være mig.

For jeg vil gå i mit yndlingstøj hver dag, også selvom det er en pink kjole. Jeg vil opfordre min vidunderlige veninde til at gøre lige præcis det, der føles bedst for hende uanset om hun er single eller gift. Og så vil jeg generelt gøre lige præcis det, der gør mig allermest glad, uanset hvilken holdning ‘man’ har til det.

Jeg håber, at I vil gøre det samme!

Outfit recap: Juni

20140613_165507
20140621_202436
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Det var godt nok ikke mange billeder, jeg fik taget i juni-måned, beklager. Heldigvis har ny roomie allerede meldt ud, at hun gerne stiller op som fotograf i vores fine gårdhave, så bloggerkarrieren er reddet.

Jeg er i øvrigt kommet godt på plads i mit nye hjem. Det er fantastisk at flytte til et nyt område i Aarhus, som jeg ikke kender særlig godt, men som virker rigtig hyggeligt. Jeg lærer byen bedre at kende, og får lidt tiltrængt luftforandring. Og så havde jeg glemt, hvor hyggeligt det er at bo sammen med et andet menneske. Vi har allerede hjulpet hinanden med at vælge tøj, drukket rødvin i arrigskab, lakeret negle i sofaen, diskuteret dates og spist chips og set film. Det tegner godt!

Ugens OP&NED

OP
- At jeg er kommet på plads i mit nye hjem, og at jeg faktisk tror, at det er den pæneste indretning, jeg nogensinde har præsteret i mit soveværelse. Billeder følger. Måske.
- At min far gav mig verdens flotteste træstige, inden jeg kørte mod Aarhus for at flytte. Den bedste indretningsgenstand jo.
- At jeg har fået mine forældres tudsegamle B&O-anlæg med til Aarhus. Mega pænt og mega god lyd. Men mulighederne for at lave en jackstick-løsning til ipod er minimale.
- At jeg er blevet forlænget på DR og skal arbejde på et super fedt program. Mere om det senere.
- Alle jeres mange lykønskninger til min forlængelse på Instagram (@styleunderscrutiny). Hvor er I søde!
- Indflytningsøl. Måske den bedste slags øl, der findes.
- At mit nye hjem er placeret længere væk fra min yndlings pizzamand. Vigtigt at lægge afstand til det sted!
- Den luksus det er, at have købt et ekstra tøjstativ. Endelig er der reelt plads til alt mit tøj og mine sko (billeder følger).
- At nyt hjem har et pulterkammer. Ses aldrig nogensinde igen, skrammel, som jeg ikke nænner at smide ud, men aldrig bruger!
- At der ligger en Lagkagehuset et stenkast fra nyt hjem. På en måde både godt og skidt.

NED
- Min kollega Sebastian: “Du skal altså til at tage billeder med nogle andre mennesker på din Instagram. Du kommer til at virke ret ensom”.
- Min reaktion: Jamen Seb, det er jo fordi, at jeg reelt ikke har nogen venner i Aarhus!
- Ny e-mail. Afsender: Sebastian: https://www.youtube.com/watch?v=-o9gf_soFBM
- At det er universelt umuligt at lave en ret med chili og IKKE komme til at sætte ild til sine øjne bagefter med chilibefængte fingre.
- At tage afsked med mit barndomshjem. Jeg kneb en lillebitte tåre, da mit gamle værelse stod helt tomt. Og så igen senere, da jeg tog et sidste kig på facaden.
- Det der med at gå i Netto for at handle billigt ind, og så cykle forbi et sushisted på vejen tilbage for at købe aftensmad. MED Nettoposen i hånden. Rigtig god spareplan jeg har lagt.
- At jeg har tonset så meget rundt den her weekend, at jeg virkelig føler, at jeg har behov for yderligere to fridage.
- At gå helt i selvsving over at have kuppet det lækreste sengetøj i Magasin på udsalg, og fortælle så entusiastisk omkring det, at min roomie straks kørte derned for at gøre samme kup. Da hun kommer tilbage: “Line, er du godt klar over, at alt sengetøjet, der var på tilbud, er det med ekstra længde?”. Noooooo!
- At der ikke findes en verden eller et scenarie, hvor det er fedt at sove i sengetøj, der er 20 centimeter for langt til dynen.
- Folk, der bare presser, presser, presser for at komme ind i S-toget eller bussen inden vi andre er stået af. Først ud, så ind. Først UD, så IND (idiot!).
- At flere af mine veninder mener, at jeg kører halvhasarderet. Jeg synes bare, at jeg kører effektivt.
- At højtalerne på B&O anlæg ikke er sluttet til. Men det okay, det betyder jo kun, at jeg aldrig nogensinde kommer til at høre musik på det. Suk. How to fix??
- Når alle stikkontakter i soveværelse er placeret uendeligt langt væk fra anlæg. Hvor køber man verdens længste forlængerledning?
- Vi er i Jylland, vi jyder er per definition nærige, hvordan (HVORDAN) kan en butik som Lagkagehuset placeret i Aarhus så løbe rundt?? 37 kroner for et rundstykke med smør og en lunken filterkaffe. Jeg har lyst til at sige, at ‘den var aldrig gået i Jylland’, men der tager jeg fejl.

Weekend

20140530_125238ny
Det er fredag, og jeg går en på alle måder travl weekend i møde. Jeg skal et smut hjem til Esbjerg for at pakke mit barndomsværelse ned, inden mine forældre flytter ud af det hus, som jeg har boet i hele mit liv. Egentlig har det jeg helt fint med, at de flytter, men jeg kan nok ikke komme udenom, at det bliver lidt vemodigt at pakke kladdehæfter, kontaktbøger, teenagedagbøger og alt mulig andet ragelse i kasser og i skraldespanden. Heldigvis vil jeg ret stejlt påstå, at jeg ikke er så tæt knyttet til ting, og det der med at smide ud, er nærmest min yndlingshobby. Det er en skade, jeg har pådraget mig som følge af alle de flytninger, jeg jævnligt gennemgår.

Og nu vi er ved emnet, så skal jeg netop flytte i weekenden. Jeg har fået et nyt værelse i Aarhus, som jeg flytter ind i allerede i morgen. Inden da skal jeg til en fødselsdag på Fanø, så der er generelt rigeligt at se til denne weekend. Jeg håber, jeg når det hele.

Outfit: 240814

20140823_165700
20140823_165804
Trousers and Top: Carin Wester // Sneaks: Reebok // Sunnies: AJ Morgan

Jeg har nogle ting i min garderobe, som jeg vil betegne som deciderede skatte. Jeg skatter dem nemlig utrolig højt, så højt…at jeg aldrig går med dem, og det giver jo lige præcis ingen mening.

Jeg får bildt mig selv ind, at de kun er til helt særlige lejligheder, at de skal passes på, og at mit mere ordinære tøj derfor skal bruges mere i hverdagen. Sikke en latterlig tankegang. Hvorfor tager jeg ikke mine yndlingsgevandter på lige præcis når det passer mig? Som for eksempel dette sæt fra Carin Wester, som jeg købte, da jeg var allermest deprimeret og nyligt single, som jeg elsker at kigge på og røre ved, men som jeg kun har haft på 2 gange. Kuk kuk?

Samme historie gør sig gældende med denne nederdel, som jeg kun har haft på 1 gang, nemlig til nytårsaften. Jeg har nok taget den på foran spejlet cirka 25 gange siden, men jeg er aldrig nået ud af døren med den på. Det skal altså laves om! Så hermed et lille efterårsfortsæt om at bruge drømmetingene i garderoben lidt mere.

Har I noget tøj, som I er SÅ glad for, at I aldrig får med dem?

Outfit: 230814

20140819_190620
20140819_190642
20140819_190613
Sweater: Notice for Bon’A Parte // Jeans: Uniqlo // Sunnies: AJ Morgan // Boots: SixtySeven (old) // Necklace: Susanne Friis Bjørner

I går fik jeg de bedste nyheder på arbejde, så lige nu synes jeg, at alt er dobbelt fantastisk. Solen skinner, jeg kan se frem til en god weekend, jeg skal snart flytte i ny lejlighed og ja. Tilværelsen er temmelig dejlig. Og når jeg så skriver dette, kan jeg være helt sikker på, at det hele ramler sådan cirka om 10 sekunder, men jeg tager chancen og udbasunerer min glæde bare en lille smule.

I 20′erne står man ofte i nogle ret grundlæggende kriser: Studiekrise, boligkrise, jobkrise, kærestekrise, økonomikrise, you name it. Jeg har i hvert fald en del samtaler med veninder, som er på spanden, og så snakker vi altid om, hvor hurtigt ting kan ændre sig. For vejen ud af krisen er som regel kun et telefonopkald, en e-mail eller et møde væk, og de kan komme når som helst. For det hele løser sig jo på den ene eller den anden måde, selvom det kan være noget nær umuligt at tro på den tanke, når man er i frit fald.

Jeg synes, jeg har været i frit fald en del gange i mit stadig unge voksenliv, og mon ikke det kommer til at ske mange gange endnu? Min taktik er under alle omstændigheder virkelig at knuge glæden tæt til kroppen, når tingene så lykkes til sidst, og samtidig sende en masse gode tanker ud til alle jer, som lige nu venter på føromtalte telefonopkald eller e-mail. Det skal nok gå!

Kæmpe onsdagskrammer herfra!