Outfit: 230714

20140720_145153
20140720_145357
20140720_145131
20140720_145352
Blouse: Topshop // Shorts: Second Female // Shoes: Aldo // Bag: Thrifted // Sunnies: Rayban

Tak for jeres sjove, ærlige og rørende indspark til gårsdagens indlæg. Er det ikke lidt pudsigt, at sætte sig ned og tage kontakt med sin indre teenager? Jeg havde helt glemt hvordan det var, at være ‘Line 16 år’, og hvad hun havde af drømme for ‘Line 26 år’, men det kom i den grad til at tænke over i går aftes. Dengang havde jeg nok en forventning om, at mit liv i midt tyverne ville være væsentlig mere…hvad skal jeg sige…organiseret, men et eller andet sted mellem 16 og 26 har jeg valgt en vis grad af frihed, hvilket understreges ret fint af billederne ovenfor, som er fra en spontan solo-tur til London.

Noget, der har været helt gennemgående for både 16-årige Line og voksen-Line, er en konstant insisteren på selvstændighed. Mine forældre kan helt sikkert skrive under på, at jeg var en målrettet og temmelig selvstændig teenager, takket være deres opdragelsesmantra ‘frihed under ansvar’, og det har på alle måder fulgt mig i mit voksenliv. Jeg har bestemt trådt nogle venner, veninder og også en kæreste over tæerne på min vej, og taget en del konflikter på den konto, for kombinationen af netop det personlighedstræk med nære relationer er ikke problemfrit, og det koster. Til gengæld er der også så uendelig meget at vinde, og heldigvis har jeg nogle forældre, som altid har været sublime rådgivere når jeg havnede i de her dilemmaer, hvor der var et clash mellem det jeg gerne ville og de forventninger andre havde til mig. Og så er jeg oven i købet velsignet med nogle seje veninder, som tilgiver mig min lidt firkantede facon.

16-årige Line ville bestemt både have forventet og været stolt over at selvstændigheden har hængt ved, mens 26-årige Line stadig prøver at finde balancen, og det er nok ikke sidste gang, at jeg får trådt på en storetå på nogen, der står tæt på mig. I mellemtiden kan jeg jo passende gøre mig forhåbninger om, at 36-årige Line måske får det lært, og at hun også er nået ud på en hel masse eventyr undervejs.

Mine teenageforventninger til 26-årige mig

31385_394119262198_7155173_n
Som teenager havde jeg altid utrolig travlt med at blive voksen. Jeg kunne ikke begribe, at jeg på et tidspunkt ville være et af de der mennesker, som var 26 år gammel. Hvordan mon mit liv var? Hvad mon jeg lavede til daglig? Hvordan mon jeg så ud? Havde jeg mon en kæreste? Jeg havde så mange spørgsmål og kunne næsten ikke vente med at møde mit voksne, forbedrede og klart mere seje jeg. Og selvom jeg jo ikke anede, hvad der ville ske i fremtiden, så havde jeg alligevel visse basisforvetninger, som jeg var rimelig sikker på ville være indtruffet der i midttyverne.

Som teenager var jeg overbevist om, at mit 26-årige-jeg ville:

- Have en sej kæreste, der laver noget mega sejt, bor i en sej lejlighed og generelt bare er sejere end alle andre fyre tilsammen. Reality: Mega single.
- Bo i en ok-lækker lejlighed, som er indrettet til perfektion med en blanding af nye ting fra i Ikea og nøje udvalgte genstande fra diverse loppemarkeder. Reality: Har haft 11 adresser de sidste 6 år, og de eneste møbler jeg ejer er en virkelig mærkelig, men ergonomisk korrekt, kontorstol og et tøjstativ.
- Gå i høje hæle hver eneste dag på mit meget vigtige og meget voksne arbejde. Reality: Tror, mine kolleger ville dø af grin, hvis jeg troppede op i nogle af mine dødsplateaus. Og så ville mine fødder visne og dø.
- Have et meget vigtigt og meget voksent arbejde. Reality: Altså jo mit arbejde er voksent…men ikke mere end at der er plads til at spille bordfodbold (og med ‘spille’ mener jeg ‘blive tæsket sønder og sammen hver eneste dag af mine mandlige kolleger, for mænd er åbenbart naturligt født med evnen til at være god til bordfodbold’).
- Altid have den nyeste discman eller måske endda en mini disc (uh, det var sejt dengang). Reality: Prøver stadig at finde ud af, om tablets bare er en modedille. Man skulle nødig investere i noget forældet elektronik.
- Holde op til flere avisabonnementer. Reality: …altså, det er bare fordi jeg skifter adresse ret tit, ik? Og så kan det være lidt irriterende med et avisabonnement, ik? (pinligt). Men købte 4 sladderblade i lufthavnen i sidste uge OG har abonnement på Euroman. Mit 26-årige-jeg beslutter, at det næsten tæller som avis.
- Have læst alle de store klassikere og generelt have en bred forståelse for og en vedvarende interesse indenfor kultur, politik, samfundsstrømninger, udland og økonomi. Reality: Kan man kalde pubcrawling for en slags kultur? For dér har jeg viden og vedholdenhed!
- Have investeret i mindst et par danske designklassikere. Som minumum eje en Arne Jacobsen stol. Reality: Har en Eames stol. Det er en kopi. Og den blev ofret under break-up’et med Pete og står derfor i London.
- Have lært at spise oliven, store, røde tomater og drikke rødvin. Reality: Tjek på oliven, tjek(!) på rødvin men de der store tomater, som man altid får i burgere og i sin durum; nej tak! De smager af kvalme.

Er jeg den eneste, der som teenager gik og dagdrømte om voksne mig? Hvad havde I som teenagere af forventninger til jeres voksenliv? Og har de holdt?

Featured: Skip a Heartbeat

IMG_8856-1024x682
IMG_8850-682x1024
Skirt: Asos, Love (sold out), similar here and here and here // Shirt: American Apparel // Shoes: ShoeShiBar // Sunnies: Rayban Wayfarer

For nogle uger siden mødtes jeg med de to meget ambitiøse piger fra bloggen Skip a Heartbeat. De havde spurgt, om jeg ikke ville lave et lille photoshoot med dem til deres fine blog, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Pigerne er normalt bosat her i Aarhus, men er netop flyttet til København for at arbejde fuldtid med deres blog.

Jeg ønsker dem al mulig held og lykke!

I forbindelse med flytningen og de nye, høje blogambitioner er Skip a Heartbeat under ombygning, men hold lige øje med dem, og kig forbi når de launcher deres nye site. Det vil jeg i hvert fald gøre.

Outfit: 120714

20140712_205913
20140712_205923
20140712_205925
Shirtt: & Other Stories // Skirt: & Other Stories // Sneaks: Reebok // Backpack: Adidas

Der er ingen kronologi i mine outfits i forhold til hvor jeg er henne i verden lige nu, det her er nemlig sidste outfit fra Berlin, hvor jeg var i forrige uge, selvom jeg netop kom hjem fra London i forgårs efter en helt sublim forlænget weekend. I dag er jeg så tilbage på arbejde, og hold nu op hvor går det da egentlig langsomt med at få gang i hjernecellerne, derfor den ret lade tekst ovenpå en ellers ret begivenhedsrig ferie.

Oh well, jeg poster energi i min eksploderede inbox og så må de kreative tekster lige vente.

Kæmpe tirsdagskrammer til jer derude!

Ugens OP&NED

OP
- Fire fortryllende dage i London med vidunderlige venner.
- At gense Sarah og Laura, som jeg plejede at bo med.
- Genforeningen med Salt & Vinegar chips fra Kettles.
- At lægge indre organer i Gin-lage for en aften. Der findes ingen bedre kur mod hedebølge en G&T.
- Ny lufthavnsregel hvor man nu må have en plastikpose fra tax frer shopping med UDOVER sin håndbagage. Overpakkede hjemmefra, købte en snickers i tax free, bad om en stor pose og lossede alt mit lort i den. Jeg er en kæmpe egoist, men synes altså at Ryanair skylder.
- Udvalget af chokolade, chips og købedesserter i London. Forstår godt landets kamp mod fedme, det er jo umuligt at styre udenom alle fristelserne!
- At min shopping i Berlin og London har nået nye rekordhøjder. Hvis min bankdame ringer, er jeg ikke til at træffe.
- At jeg endelig har fået hentet de sidste af mine ting fra min og Petes lejlighed i London. Det føltes virkelig sært at være tilbage, men også fantastisk at sætte punktum!
- Madfestival i Dalston. Hvis du skal til London en weekend mellem nu og September, så LOV mig at du tager derhen! Dalston Street Feast hedder det.
- Én af mange gourmet-genistreger på madfestival: G&T-, Mojito- og Long Island-sodavandsis.
- At jeg ligefrem glæder mig lidt til at komme tilbage på arbejde efter ferien. Det skal man vist være taknemmelig for!
- Alle de søde ord som verdens bedste Sofie sendte efter bloggen. Har I for øvrigt set hendes blog siden hun er flyttet? Pænt, siger jeg!

NED
- Folk der stiller sig op i kø til at boarde Ryanair-flyet selvom man nu har fået allokerede pladser. Er det fordi, man gerne vil have en god plads til sin kuffert?
- Den obligatoriske med at have fået plads ved siden af verdens mest livstriste spædbarn, som hylede hele vejen. Synd for moderen, STRESS for mig!!
- Type, der på amerikansk spørger, om det er okay at hun lige smider sin brugte, krøllede avis på mit bussæde, fordi det var lidt irriterende for hende at sidde med den selv. Jeg er for sød til at sige nej, selvom jeg da heller ikke gider at sidde med hendes krøllede avis, så jeg nikker og er millimeter fra at mumle højt for mig selv “Klaphat”. Godt, jeg ikke gjorde det, for det viste sig, at damen var dansk. Ahem.
- At lufthavnen var løbet tør for engelske sladderblade. Nooooo! Panikkøbte “Women’s Health”(?) og “Porter”. Suk. Nu får jeg aldrig sat mig ind i Victoria Beckhams påståede meltdown.
- Hvor latterligt provensiel Aarhus føles efter ture til København, Berlin og London.
- Uoverskuelig bunke af vasketøj, som lige nu står i hjørnet og stirrer hånende på mig.
- At 5 kroner køber dig 30 minutter at vaske for i min ejendom. En standardvask tager 34 minutter.
- Maskinen tager kun imod 5′ere og giver ikke penge retur. Håber fandeme at det gigantiske overskud som vaskemaskinen genererer bliver brugt på noget fornuftigt.
- At jeg shoppede ret hårdt i….Nike-butikken på Oxford Circus. Seriøst, hvad sker der med mig? Har endda lige været nede og træne i mit nye outfit.
- At man kun kan snyde sig selv til at være træningsmotiveret med nyt tøj et ret begrænset antal gange. Hvad skal snyde mig selv med senere på ugen?
- At Aarhus og jeg er kommet over honeymoon-fasen. Føler, at vores forhold er en smule anstrengt lige pt.

Outfit: 110714

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Short: Second Female // Top: Monki // Shoes: Aldo // Sunnies: Rayban

Endnu et outfit fra Berlin postet netop som jeg sidder i Aarhus lufthavn og venter på flyveren mod London. Her er intet at lave for Aarhus lufthavn må uden tvivl være den mindste jeg nogensinde har fløjet fra, men så kommer jeg da ikke til at bruge penge på alt muligt crap. Anyways, vi ses i London!