Jeg er en kvinde, som altid tror det bedste om andre mennesker, og tænker at typer som “Psyko-Søren”, “Morten-Mutant” og “Bakterie-Birthe” alligevel repræsenterer en absolut minoritet i den danske befolkning.
Når nogen tisser i bussen, tænker jeg for eksempel; okay, det kan sgu også være svært at holde sig, når 5A stopper 6937 gange i løbet af en strækning på små 3 km.
Når stylisten giver ALLE X-factor deltagere hysterisk grimt tøj på, tænker jeg; okay, vedkommende har måske haft en svær barndom, og har nu et sygeligt behov på at hævde sig på semi-kendte ved at fremhæve topmaver og fede lægge.
Når røvtarvelig spasser-narkoman stjæler min taske, tænker jeg; okay, det var sgu også en ualmindelig yndig omgang sammensyet læder, jeg rendte rundt med pågældende aften.
Men når jeg så skal bruge google, for at finde ud af hvordan en vinkelsliber virker (cykel er taget til fange af kædelås uden nøgle, jævnfør føromtalte, tyvagtige ‘spasser-narkoman’), må jeg erkende, at jeg er alarmerende naiv, i min vurdering af andre mennesker.
Se blot hvad der sker, når man skriver ordet ‘hvordan’ i søgefeltet:
….jeg er mundlam.
….selvom jeg faktisk også selv er lidt i tvivl om punkt 5 og 10.
Line Love
