Som I måske har læst på vores Twitter, var vi blevet inviteret til pressefremvisning på den nye Twilight film, Eclipse.
Line er på Ros og kunne derfor ikke tage med, hvilket er lidt ærgerligt, eftersom hun har læst alle bøgerne og stort set ikke har talt om andet end vampyrer og varulve i et halvt år (okay nu overdriver jeg, hun har også talt om Michael Wulf… og hvorfor de afskaffede 25-øren).
Nå, men tog Joze under armen og tyllede en masse gratis kaffe. Filmen startede nemlig 9-freaking-30!!!
Synes det er lidt svært for mig at anmelde den, da jeg hverken har læst bøgerne eller set nogle af de andre film… Så da den var slut, prøvede jeg at udspionere nogle af de garvede filmanmeldere og lure gode pointer, men fik kun fat på halve sætninger med alt for høje lixtal.. Doh!
Dog vil jeg sige så meget, at jeg synes filmen var god, og jeg følte mig rigtig godt underholdt. Jeg gik ud af biografen med et kæmpe crush i de to hovedpersoner, og jeg har nu en kæmpe krise over, hvordan jeg nogensinde skal falde for en normal dødelig fyr. Vampyrer og varulve er jo meget frækkere!
Fik heldigvis også mulighed for at møde dem.
Her ser i mig med Robert-drengen.
Oooog Jacob skulle da også lige have lidt opmærksomhed (hvorfor har han trøje på!? Det burde være ulovligt, når ens overkrop er så pæn).
Joze var ret irriteret, fordi der kun var Shrek tilbage…. Men sådan går det, når man er for langsom på aftrækkeren!
Katarzyna






