Av i anklerne!

Her har I nogle bedre billeder af vores Trailerpark outfits. 
Katarzyna i vilde, nye stiletter fra Nice (bedre billeder kommer senere) og kortærmet cardigan fra Dansk Røde Kors.  
Line i sine nye Zara bukser og en fræk gennemsigtig sag. 
Stiletter og tårnhøje plateau sko, måske ikke det mest fornuftige valg… Men så igen, hvornår har vi også nogensinde været fornuftige…!? 
Line Love & Katarzyna 

Trailerpark Festival!

Ej men for helvede S.U.S var komplet ristede igår! 
Sådan her så det ud, når vi kiggede ud af vores små, fedtede øjne. 
Vi blev enige om, at det kunne være sjovt at spotte frække typer til bloggen. I virkeligheden verdens bedste cover for at tage billeder af lækre mænd! 
Barpigen var mega nice. 
Sød pige, der giver den gas i disco jakke! 
Vi mødte den søde blogger Henrik og hans ven Rasmus. Verdens bedste støtte når man, som Katarzyna, havde lidt svært ved at holde balancen! 
Og så mødte vi også Lasse fra Sidsel og Lasse, og fik vidst gjort et meget overgearet førsteåndsindtryk! Og faktisk kan Line ikke rigtig huske det her. Dårlig stil! 
Så mødte vi Mikkel, som Line altid skal battle i “sten, saks, papir”. Men det var som om legen ikke helt fungerede….  
Men i følge hende, vandt hun. 
Endnu en frækkert vi spottede! Bemærk typen i baggrunden, som lige har lavet en tisser på sin t-shirt.
Line laver snigeren og nærmer sig sit bytte bagfra.
Meget sløret billede af las amigas
Katarzyna kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke kunne gå lige. 
Der blev muligvis danset?

Fin pige i ACNE-sag og statement badge
Fest på klatrestativet. Vi ville gerne derop, men det var absolut ikke en mulighed, når vi ikke engang kunne gå lige på gulvet (men okay, det er fandme også svært med alle de ramper! Verdens værste idé at holde fest i en skaterhal).
Til sidst var vi nødt til at smide skoene, for at kunne komme rundt.

That’s it.
Vi kan ingenting i dag. Slet ikke skrive tekst til det her indlæg…meeen vi pønser da lidt på at tage afsted igen i aften…

Fortsættelse følger. Måske.

Line Love og Katarzyna

hangovers.com

No no no no no no…og lidt ja. 
Fyr for satan for en brandert. Jeg mener det helt alvorligt når jeg siger, at Katarzyna og jeg var så fulde i går, at vi ikke kunne gå. Havde glemt hvor svært det er at beholde sin værdighed når man er fuld til en fest, hvor terrænet er proppet med skaterramper og trapper, og man oven i købet har valgt at iføre sig verdens højeste plateau-sko.
u.m.u.l.i.g.t 
Jeg giver op. Kan intet stille op mod de her tømmermænd. Har allerede drukket 2 liter top form power sodavand, og er stadig tørstig.
Kat klasker sikkert billeder op, når hun engang kommer til sig selv. Hvis hun da stadig er i live. 
Line Love

Guldkysten

Haaaaaaaiiiiiiiiiiii.
Så er jeg tilbage efter ni fantastiske dage i drømmeland a.k.a. Guldkysten. 
Hvad sker der lige for lortevejret her i DK? Havde regnet med at skulle lufte brazil tan på Bryggen, men nu har jeg bare tænkt mig at indtage fosterstillling og sutte på min egen storetå, mens jeg tænker tilbage på solens varme og alle de brune overkroppe i Nice. 
Og tak til Line, der postede den smækre video, som jeg sendte hende fra min rejse. 
Ja, de er jo håbløst bagud med moden i Frankrig, så det forklarer mit frække 70′er antræk. 
(!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!)
Søde, søde Line, kan kun sige, at jeg glæder mig til at dele de baby-billeder med vores læsere, som mor-Ida har sendt mig. Vidste ikke du havde været så buttet!? 
Her har i nogle stemningsbilleder fra min rejse. 
Mig der kigger filosofisk ud af flyets vindue, mens jeg læser ‘Idioten’ af Dostojevskij. Eller var det ’4 Blondiner’? Kan ikke lige huske det… Men potato – potato.   
Vi tog et smut til Monaco. Ja, et smut til f-r-e-a-k-i-n-g Monaco. Et mini land, der hovedsageligt består af højhuse, strand, kasinoer, biler og lækre business mænd. 
Hov, var det ik’ lige paradis jeg beskrev dér!? 
En meget fransk butikfacade i Marseille. 
Mig foran mit kommende sommerhus og min lillebror, der øvede sig i at pifte. HELE turen!  
Og han gjorde ondt grin med mine blogger poses. Ja kan godt selv se, at det virker lidt underligt at stå og kigge ned på et billede, men det er altså bare ikke altid at ens fjæs lige vil samarbejde med ens selvopfattelse. 
Jeg poster flere billeder fra min tur senere, men skal lige have sorteret lidt i dem. I aften står den på Trailerpark med Line og nogle af pigerne. Glæder mig til at genoptage usundt symbiose forhold med min anden halvdel. 
Katarzyna

Billig neglelak og !%!!#€##%!!

Man kan elske eller hade Tigeren. 
Jeg ELSKER den butik!
Man kan købe alt muligt lækkert derinde (her tænker jeg mest på snickers, chips og den slags), og nogle gange kan man gøre et kup.
Har for eksempel købt denne superfine neglelak derinde for (sjovt nok) en 10′er.
Jeg smadrede to lag på, men man kan sagtens nøjes med et enkelt.
Har jo lige pludselig god tid til den slags i dag. Jeg stod nemlig op kl 8 for at møde på arbejde kl. 9. Kommer lidt sent ud af døren, styrter derned, overkompenserer for at komme 5 minutter for sent ved skingert at råbe GOOODMOOORGEEEEN ud i hele butikken. Sætter mig ned til kassen, hvorefter min kollega kommer listende ned og siger “Undskyld men hvad laver du?” og jeg tænker, øøhm…ekspederer folk? Hvad laver du? “Men Line, du skal først møde kl. 15…”.
!%!!#€##%!!
Line Love