Nu kan jeg vist godt løfte sløret for de føromtalte “voksenbeslutninger”, jeg har gået og tumlet med de seneste par uger. Efter mit sidste besøg hos Pete i London, kunne jeg nemlig mærke, at jeg slet ikke var glad for de udsigter jeg havde i år. Jeg skal jo ikke læse (efter verdens største mix up hos SDU), og havde i stedet affundet mig med at arbejde i København og tjene nogle penge op, så jeg havde en god bund til næste år, hvor jeg ville til London og læse en master i journalistik. Men med en rigtig høj husleje og kun et deltidsjob, går det bare for langsomt med at få en fod foran. Det begyndte simpelthen at føles for formålsløst at komme ingen vegne i København, når jeg lige så godt kan tage til London og arbejde, og være sammen med Pete. Derfor har jeg nu sagt min bolig op her i København, og i tirsdags sagde jeg med tungt hjerte mig yndlingsjob op som pressemedarbejder hos Lederne. Nu forlader jeg København pr. 1 november til fordel for min hjemby, Esbjerg, hvor jeg snupper et par intensive arbejdsmåneder, mens jeg bor hos mine forældre, og så flytter jeg ellers til London “for good” til februar eller marts. I London vil jeg prøve at finde et godt (eller skidt) arbejde, og ellers finde mig til rette inden jeg til oktober starter på min kandidat i “Broadcast Journalism”.
Det er ikke sikkert, at I alle forstår min beslutning (guderne skal vide, at mange af mine venner er super skeptiske), men jeg kan mærke, at det er den helt rigtige for mig (og for Pete), og at jeg har været langt gladere siden jeg har taget denne beslutning. Jeg ser det absolut ikke som et nederlag, at flytte hjem til mine forældre; vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden, og jeg er så glad for, at de har tilbudt at hjælpe mig på denne måde, så jeg hurtigere kan komme til London og over til Pete.
I forhold til bloggen kommer det ikke til at betyde det helt store. Jeg blogger videre som altid, men de måneder, hvor jeg midlertidigt er i Esbjerg, kommer der nok ikke en hel masse indlæg fra spændende events, gadefester eller café-besøg, men det håber jeg, I vil leve med. For til gengæld bliver det så meget mere interessant, når jeg rammer London.
//I’ve made a big decision, which is to temporarily move back to my parents in Esbjerg to make a bit of money, and then move to London for good. Here I will try and find a good (or bad) job and get settled before hopefully starting a master in Broadcast Journalism. I hope you guys will support me in my decision, personally I’m so happy with it.
Line Love






