Tøjstativet er semi-tømt, og der er (som en vittig læser bemærkede) holdt ø-råd med skoene. Nogle er blevet på øen mens andre skal på nye eventyr. Har for lidt plads, overvægt, sommerfugle i maven og svien i hjernen. Sker det her virkeligt?
Min flybillet siger, at jeg skal rejse i morgen aften, Facebook siger, at jeg skal fejre min egen ankomst til London på en random pub på lørdag, min kalender siger, at jeg skal starte på mit nye arbejde næste onsdag, og Pete siger, at han glæder sig.
Jeg siger ikke så meget lige nu.
//All my bags are packed, but I’m not ready to go…
Line Love
Jeg kan næsten mærke dine sommerfugle baske rundt. Jeg forstår lige præcis hvordan du har det, selvom det kan være svært at beskrive. Det er en stor omvæltning, som ret pludseligt er blevet en realitet, hvilket kan give en lidt køresyge. Sådan lidt “pyha altså, jeg skal lige sidde lidt ned, nej gå en tur, nej jeg skal ikke have noget at spise, men gem lidt til mig alligevel”, du ved. Men åh hvor bliver det fedt for dig i London! Og når sommerfuglene har fundet en anden mave at genere, kommer du til at nyde det i fulde drag uden forbehold.
God tur!
Haha åh Kathrine, der ramte du lige hovedet på sømmet! Tak for det! Og tak for støtten
Det er jo London, i princippet behøver du ikke pakke
Men jeg ved, hvordan du har det. Man er nervøs og spændt og ved ikke helt, hvor man skal gøre af sig selv. Big changes, glæder mig til at følge dig!
Tak for det, Christine! Big changes indeed, men håber det bliver godt, og værd at læse om på bloggen
Puuuh, precis sådan havde jeg det, det jeg skulle flytte til Danmark! Men jeg har aldrig fortrudt det et sekund
Alle mine drømme gik i opfyldelse og jeg vil blive her altid 
Det lyder godt nok dejligt. Jeg håber jeg kan sige det samme, når jeg har været i London i et stykke tid!
Åh, kender så godt den der små-sentimentale, mega-spændte følelse. Det er lidt ligesom nytårsaften, hvor savnet til alt det trygge slås med begejstringen over alt det nye slås om at være størst. Man føler sig virkelig levende. Jeg får følelsen hver gang, jeg står med mit liv i en kuffert og er på vej til et nyt land/kontinent (det har jeg gjort fire gange i løbet af det sidste halvandet år). Men i det mindste er din kæreste på den rigtige side af flyveturen – afskedstårer og langdistanceforhold er det værste.
Sandt med sandt på, Michelle. Det er jo dejligt, at det er forventningens glæde, jeg går rundt med, og ikke alle mulige andre følelser. Man føler sig unægteligt meget levende, når man sådan står med livet i en kuffert på vej til lufthavnen! Du har helt ret!