Now Reading: Lean In

 photo P5061498.jpg
Jeg har jo helt glemt at holde de her bogindlæg ved lige, og det er en skam, for jeg elsker selv at få inspiration til min næste læseoplevelse.

Lige nu er jeg i gang med at læse “Lean In – Women, work and the will to lead” af Sheryl Sandberg som er Chief Operating Officer hos Facebook. Sandbergs bog er både en fortælling om, hvordan hun selv er nået til tops, og så er det en bog, der påtaler de vanskeligheder kvinder generelt møder, når de stiger i graderne.

“Lean In” har fået en del kritik med på vejen. Feminister mener, at Sandberg bebrejder ‘ofrene’ (kvinderne) og at hun ved at opfordre kvinder til at ændre adfærd, lader virksomhederne slippe for let, når det ofte er dem, som er forstokkede. Andre mener, at hun stiller urealistiske krav til den gennemsnitlige ‘working woman’.

Men uanset kritikken, synes jeg at det er interessant at læse om hvordan Sandberg er nået til der, hvor hun er i dag, samt høre de spøjse anekdoter og oplevelser hun har haft undervejs, som værende en af meget få kvinder i toppen. Desuden er hun jo arbejdsgiver og leder for både mandlige og kvindelige ansatte, så det er hende som mænd og i (åbenbart) sjældne tilfælde kvinder kommer til, når de skal bede om lønforhøjelse eller forfremmelse, og det kommer der altså nogle interessante observationer ud af fra Sandbergs side.

Det mest interessante ved bogen er netop den adfærd Sandberg beskriver blandt kvinder på arbejdsmarkedet, og der er helt sikkert mange kvinder (mig selv inklusive), som kan lære rigtig meget af Sandbergs betragtninger. Jeg blev især ramt da hun beskrev hvordan kvinder har en tendens til at undskylde deres succes. “Jeg var heldig”, eller “Jeg havde også arbejdet ekstra hårdt”, eller “Det skete også kun fordi…”, det er jeg selv stormester i, men hvorfor gør vi egentlig det? I stedet bør vi måske blive bedre til bare at sige “Ja, jeg fortjente sgu også den forfremmelse” eller “Jeg fik den nye stilling fordi jeg er dygtig”.

Som med så mange andre amerikanske bøger af denne type er “Lean In” proppet med lidt for meget tvivlsom fakta og lidt for mange henvisninger til mystisk statistik, og der er også passager i Sandbergs bog som er lidt…for meget. Men hvis man tager bogen lidt med et gran salt, og blot ser den som observationer af en umådelig dygtig forretningskvinde, så kan man lære rigtig meget om sig selv, om arbejdsgivere og om virksomheder.

_________________________________________________________________________________________________

// At the moment I’m reading “Lean In – Women, work and the will to lead” by Sheryl Sandberg, Chief Operating Officer at Facebook. Sandberg’s book tells the story of how she reached the top, but it’s also a book that criticizes the difficulties women generally encounter when they rise through the ranks.

“Lean In” has received some criticism along the way. Feminists believe that Sandberg blames the ‘victims’ (women) and by encouraging women to change their behavior lets companies of the hook. Others believe that she makes unrealistic demands on the average ‘working woman’.

But regardless of the criticism I think that it’s interesting to read about how Sandberg has reached the point where she is today.

The most interesting thing about this book is the behavior Sandberg describes among women, and there are certainly many women (including myself) who can learn a lot from Sandberg’s points. I was particularly struck when she described how women tend to apologize for their success. “I was lucky,” or “I also had to work extra hard,” or “It happened only because …”, I’m the grandmaster of that, but why do we actually do it? Instead, we should perhaps be better at just saying “Yes, I deserved the promotion” or “I got the new job because I’m good at my job.”

As with so many other American books of this type “Lean in” is stuffed with questionable facts and too many references to mysterious statistics, and there are also passages in Sandberg’s book which are a little … too much.

But if you take the book a bit with a grain of salt, and read it for its observations by an immensely talented business woman, you can learn a lot about yourself, about employers and businesses.

Photobucket

Now Reading

Jeg læser efterhånden virkelig mange bøger, så jeg tænkte at jeg ville introducere en lille genganger, hvor jeg fortæller lidt om, hvad jeg læser for tiden, hvad bogen handler om, og måske om den er værd at gå i krig med. Jeg håber i vil tage godt imod det.
PA109563
“75% of couples in fertility clinics are requesting girls not boys”, “For every two men who will get a bachelor’s degree this year, there will be three women graduates”, “The end of 200,000 years of human history and the beginning of a new era”.

Uuuh, for en (skabs)feminist som mig, kunne det KUN gå for langsomt med at klikke Hanna Rosin’s filosoferende “The End of Men” hjem på Amazon; for hvis halvdelen af klodens befolkning står for undergang, synes jeg det er rimeligt at holde sig informeret. Hanna Rosin beskriver en virkelighed, hvor den revolution, som kvinder har ventet på, sker lige nu. Hun mener at kvinder ikke bare er nået op på siden af mænd, men har overhalet dem. Det lyder måske som en science fuiction bog, men ifølge Hana Rosin dominerer vi universiteter, singlekvinder i USA tjener mere end deres mandlige ligestykker og jeg ved ikke hvad. Og det skal vi juble over, fornemmer jeg på Hanna Rosin’s entutiasme, men efterhånden som jeg er kommet i gang med bogen, synes jeg ærlig talt det virker lidt selvretfærdigt og bare en anelse diskriminerende mod mænd. Skulle vi ikke satse på ligestilling og lige muligheder fremfor at juble over kvinders fremgang og dermed mænds tilbagegang? Jeg er i hvert fald spændt på at læse videre, og finde ud af, om Hanna Rosin’s bog holder vand, eller om den ender som en omgang tynd propaganda.

TRANSLATION // The latest addition to my book collection is Hanna Rosin’s “The End of Men”, a slightly hyped book and a must read for (closeted) feminists like myself. Rosin describes a reality where the revolution that women have been waiting for is happening right now. She believes that women are overtaking men: We dominate universities, single women in the U.S. earn more than their male counterparts and so on. I share Rosin’s entutiasme, but as I got going with the book, I think frankly it seems a little self-righteous and just slightly discriminatory against men. Should we not focus on gender equality and equal opportunities rather than cheering on women’s progress and thus men’s decline? I’m certainly excited to read on and find out whether Hanna Rosin’s book take a critical stand or if it turns out to be thin propaganda.